• Free delivery from 699,-
  • 100% satisfaction guarantee
4.5
Har du brug for hjælp eller vejledning? +45 70226888

Vin fra New Zealand

Til trods for den geografiske nærhed, har New Zealand som vinland uendeligt lidt tilfælles med Australien.
Størrelsesforholdene er langt mindre og klimaet er markant køligere og mere fugtigt.
Udforsk vores sortiment af finesserige og karakterfulde vine fra New Zealand.

Forskellen på vin fra New Zealand og Australien

En faktor der er værd at bemærke, i forhold til forskellen mellem australske og New Zealandsk vin, er nemlig New Zealandske vinbønders attitude. Til forskel fra australierne føler den gængse kiwi meget lidt ærefrygt over for alt der er stort. Den gennemsnitlige New Zealandske vingård producerer således kun ganske små mængder, men til gengæld kæles der for detaljerne. Dette er den simple hemmelighed bag de finesserige, karakterfulde vine, som på få år har taget verden med storm.

Det var området Marlborough på sydøen, som i slutningen af 1980'erne gav New Zealand sit gennembrud på den internationale vinscene. Især de intense og stilfulde vine lavet på Sauvignon Blanc og Chardonnay opnåede en berømmelse, andre vinregioner har kæmpet for i århundreder.