Velkommen
Husk at du skal være fyldt 18 år for at købe varer indeholdende alkohol hos PhilipsonWine.com
Er du over 18 år?
kunne ikke tilføjes til kurven
Du kan desværre ikke bestille både en primeur vin og en almindelig vin
Du bedes fjerne enten primeur vinen eller den almindelige
Fransk vin
Frankrig er kendt af mange som vinens moderland, og her finder du en dybt forankret tradition for vinproduktion, der strækker sig mange år tilbage i tiden. Franske vine er særligt kendte for deres skønne kvalitet, mangfoldighed og evne til at udtrykke de unikke karakteristika fra deres oprindelsessted.
Rediger Kommentar
Udforsk de franske vinregioner og de mange smagsoplevelser
Der er ikke kun tale om én slags vin, når man snakker om franske vine. De forskellige regioner kendetegner nemlig ikke kun, hvor vinene stammer fra i landet. De siger i høj grad også noget om, hvad det er for en slags vin, du hælder op i dit glas. I alt findes der 12 vindistrikter i Frankrig, og de tilbyder alle unikke og smagfulde vine. Herunder kan du dykke ned i nogle af de mest kendte og populære regioner.
Se hele vores udvalg af vin
Rhône: Kraftfuld og krydret
Rhône-dalen er kendt for sine kraftfulde og krydrede rødvine og hvidvine. I den nordlige del dominerer Syrah-druen, som blandt andet bruges i Hermitage og Côte-Rôtie, mens den sydlige del er kendt for sine blandingsvine, hvor Grenache står i spidsen. Den ikoniske smag af Rhône-vine er særligt velegnet til at parre med kraftfulde retter såsom grillet kød eller krydrede gryderetter.
Se hele vores udvalg af rødvin
Champagne: Festens prik over i’et
Til fester og særlige lejligheder, er det ofte Champagne, der bliver lagt på køl. Denne berømte mousserende vin kommer fra regionen af samme navn – og faktisk må kun mousserende vine fra Champagne-regionen bærer det prestigefyldte navn. Vinen fremstilles efter en helt særlig og traditionel måde, hvor den anden gæring sker inde i selve vinflasken. Champagne kan nærmest ses som et synonym med fest og fejring, og du kan blandt andet vælge mellem den lette og elegante Blanc de Blancs og den fyldige Blanc de Noirs.
Bordeaux: Kraftig og kompleksitet
En af de mest anerkendte vinregioner i verden er Bordeaux, der især er kendt for deres prestigefyldte rødvine. Bordeaux-regionen er delt op i to hovedområder – den venstre bred og den højre bred. På den venstre bred finder du berømte distrikter såsom Médoc og Graves, hvor druesorter som Cabernet Sauvignon primært dominerer. Disse franske rødvine er kendt for deres tanninstruktur, kompleksitet og lagringspotentiale. Søger du derimod mod den højre bred, er det Merlot, der er den helt store stjerne – særligt i områder som Pomerol og Saint-Émilion, der producerer blødere og lidt mere tilgængelige vine.
Bourgogne: Elegance og raffinement
Bourgogne, eller Burgundy, er særligt kendt for sine elegante og komplekse vine. Her er der primært tale om Pinot Noir og Chardonnay, som begge er meget almindelige og populære vine. I Bourgogne finder du desuden områder som Côtes de Nuits og Cötes de Beaune, som er berømte for deres rødvine. Området Chablis er derimod kendt for sine mineralske og friske hvidvine.
Loire-dalen
En sidste vinregion vi bliver nødt til at nævne, er Loire-dalen. Loire-dalen ligger i det nordvestlige Frankrig og er en dal der går fra Nantes til Moulins. Navnet ’Loire’ kommer fra floden, som løber igennem dalen.
Loiredalen er en vinregion i Frankrig, der er kendt for sine hvidvine. Det kølige klima i regionen er ideelt til dyrkning af hvide druesorter, såsom Sauvignon Blanc og Chenin Blanc.
Det er også her du finder nogle af Frankrigs mest prestigefyldte vinproducenter, såsom Château d'Yquem og Domaine Leflaive. Vinene fra Loiredalen er kendetegnet ved deres høje syreindhold. De beskrives ofte som værende "sprøde" og "forfriskende" med blomster- og citrusaromaer.
Derfor skal du vælge en fransk vin
En af de mest unikke aspekter ved netop franske vine er begrebet terroir, der er en kombination af jord, klima og vinmagerens håndværk. Det er terroir, der giver hver franske vin en særlig identitet, der er svær at genskabe andre steder.
Frankrig har en rig og lang tradition, når det kommer til vinproduktion. Men det betyder ikke, at de hviler på laurbærrene – tværtimod. Mange vinproducenter kombinerer deres store erfaring med moderne teknologi og innovative metoder, der er med til at forbedre kvaliteten og diversiteten af deres vine. Det er blandt andet derfor, at franske vine fortsat er blandt verdens bedste.
Endelig er det værd at bemærke, at mangfoldigheden af druerne fra Frankrig betyder, at der findes en utrolig bred vifte af smagsoplevelser. Derfor kan du altid finde en fransk vin, der passer til lige netop den ret eller anledning, du har i tankerne.
Forkæl dine smagsløg med en af Frankrigs kendte vine
Skal dit måltid eller en særlig lejlighed gøres til noget udover det sædvanlige? Så kan du med fordel vælge en fransk vin.
- Château Margaux: Denne vin er en af de mest berømte og respekterede vine fra Bordeaux. Denne Premier Cru Classé-vin er kendt for sin elegance, finesse samt komplekse aromaer af sorte frugter, cedertræer og violer.
- Moët & Chandon: Möet & Chandon er en af de mest kendte champagneproducenter, der blandt andet står bag den ikoniske Dom Pérignon. Denne champagne er især kendt for sine fine bobler, komplekse aromaer og lange, elegante finish.
- Domaine de la Romanée-Conti: DRC er en af de mest eftertragtede producenter i Bourgogne, hvis vine ofte anses som nogle af de fineste i verden. De er kendt for deres dybde, elegance og utrolige kompleksitet – særligt vinene fra den lille enkeltmark, Romanée-Conti.
Uanset om du er i humør til boblende champagne, en kølig hvidvin eller en fyldig rødvin, så har de franske vindistrikter fremragende vin til enhver lejlighed.
Bring de bedste kvaliteter frem i de franske vine
Franske vine er kendte for deres alsidighed og evne til at komplementere mad på en enestående måde. Blandt andet kan Bordeaux anbefales til en saftig bøf, mens en Chablis klæder østers særligt godt. En frugtig Beaujolais er imidlertid ofte at foretrække, hvis det er en lækkert charcuteri-tallerken, du har lavet.