• Free delivery from 699,-
  • 100% satisfaction guarantee
4.5
Har du brug for hjælp eller vejledning? +45 70226888

Naturvin

Naturvin er det naturlige valg og den nye stjerne i vinverdenen. Her er stort set ingen tilsætningsstoffer eller svovl, dyrkningen af vinen er sket uden brug af kunstgødning og pesticider, og selve høsten er sket med håndkraft. Kendetegnet ved sin åbne og særegnede smag og ufiltrerede naturlighed; naturvin er sin helt egen unikke vinoplevelse, der bestemt er kommet for at blive. Her på siden har vi samlet alle naturvine fra vores eget vinlager, så du nemt kan finde en naturlig vin for dig.

 

Økologiske vine

 

Biodynamiske vine

 

Veganske vine

 

Naturvine

Hvad er naturvin?

Naturvin er et relativt nyt begreb, men er noget vi ser flere og flere producenter kaster sig ud i samme takt, som bæredygtighed bliver et større og større fokus hos mange. Du kan også falde over navnene naturlig vin og vin nature, når du er på udkig efter naturvin, og uanset det specifikke navn, er det i høj grad naturligheden i vinene, der gør dem anderledes end konventionel vin.

Mange, der har prøvet at smage en naturvin, har nok lagt mærke til, at smagsprofilen tit kan være en smule anderledes end konventionel vin. Det skyldes, at mange konventionelle vinbønder tilsætter smagsprofilerede gærtyper til vin for at tilpasse vinens smagsprofil og aroma, hvorimod gæringen i naturvine sker helt af sig selv. Det betyder, at vinbonden ikke har den samme kontrol over vinens smag og aroma. Det gør til gengæld også, at druernes naturlige smag og aroma i høj grad præger vinen.

Se alle vores økologiske vine

Naturlige vine til alle anledninger

Ligesom med alt andet vin kan der være stor forskel på naturvinens smag og aroma. Du kan opdage alt fra de helt saftige vine til udgaver, hvor vinens terroir i høj grad er til stede. Vores egne vineksperter har også gjort sig umage og har samlet et varieret udvalg fyldt med interessante naturvine til enhver anledning, smag og budget. Hvad end du er til kraftig rødvin, en elegant hvidvin, en forfriskende rosévin eller en knastør mousserende vin, kan du nemt finde den rette naturvin, der passer til middagsmåltidet eller den hyggelige stund.

Er du interesseret i at smage på lidt forskellige naturvine? Så kan du også prøve en af vores smagekasser fyldt med naturvin eller lave din helt egen smagekasse og blive inspireret af de mange spændende smagsoplevelser, der gemmer sig blandt vores udvalg.

Se alle vores biodynamiske vine

Winemaker's Dinner

Kom med til et af vores mange events på landets bedste restauranter.

Kend forskel på certificeringerne

Læs vores blogindslag om Økologi, Biodynamik og Naturvin.

Naturvin: En relativ åben betegnelse

Naturvinene er ikke lige så velkontrolleret som biodynamisk vin og økologisk vin, og der mangler fortsat defineret regulering med officiel certificering på dette område. Derfor er der en del stærke holdninger til begrebet naturvin, og hvornår man må beskrive sin vin som en naturlig vin.

Det er kun en brøkdel af den vin, som omtales som naturvin, der er certificeret som naturvin. For at skabe større klarhed og mere definerede krav til naturvin har Association des Vins Naturels fastsat en række regler for certificering; bl.a. svovlniveauet i vinene og at naturvin skal fremstilles uden brug af maskiner eller kemi. Især det med maskiner har stor betydning, da en lang række moderne processer dermed er udelukket, hvis vinen skal kaldes for naturvin. Det er dog kun en forsvindende lille mængde af al påstået naturvin, som er kontrolleret af Association des Vins Naturels.

Hvis ikke vinen er certificeret naturvin, er det op til den enkelte vinhandler eller sommelier, hvordan vedkommende vil definere naturvin, og hvilke vine han vil markedsføre som naturvine. Retningslinjer fra Association des Vins Naturels er dog følgende:

  • Brug af økologisk eller biodynamisk dyrkede druer
  • Ingen kunstvanding i vinmarken
  • Håndplukning af druerne Ingen ekstra tilførsel af sukker, sulfitter bakterier eller gærceller
  • Syreniveauet justeres ikke Ingen tilføjelse af smagsregulerede stoffer
  • Vinen klareres eller filtreres ikke
  • Der manipuleres ikke med vinen gennem centrifuger, micro oxidation, reversed osmosis, cryoextraction etc.
  • Der tilsættes ikke SO2, og vinen stabiliseres heller ikke på andre måder, som kuldebehandling, sterilfiltrering, tilsætning af gumanerobic, pasteurisering osv.

Økologisk, biodynamisk og naturvin

Der er en grundlæggende romantisk og uskyldig tanke bag naturvin. Vinbonden skal ikke blande sig i naturens gang. Når man vælger at udelade en lang række moderne processer, stiller det dog ekstrem store krav til hygiejneforholdene på vingårdene. Det kan sagtens lade sig gøre at lave god, holdbar og transporterbar vin efter ovenstående principper. Der skal bare være ekstremt rent, for at vinen ikke får fejl.

En misforståelse ved naturvin, som man ofte støder på, er at den ikke indeholder svovl. Dette er ikke korrekt, da der helt naturligt fremkommer svovl ved gæringsprocessen. Samtidig anvender et fåtal af naturvinsproducenter en lille smule svovl til at stabilisere vinen i forbindelse med tapning. Det hører dog til sjældenhederne.

En anden udbredt misforståelse er, at naturvin er økologisk dyrket. Dette er kun tilfældet, hvis den er økologisk certificeret. Så kig efter Økomærket på vinen, enten det danske eller europæiske. Finder du ikke dette, er det ikke en certificeret økologisk vin.

Samtidig findes der biodynamisk vin, der tager skridtet videre i forhold til de økologiske principper. Biodynamisk vinproduktion følger en nøje planlagt kalender baseret på månefaser, planetariske indflydelser og årstiderne. Dette inkluderer timingen af plantning, beskæring, høst og andre landbrugsaktiviteter. Derudover spiller naturlig gødning og kompost samt biodiversitet en stor rolle i produktionen. Hos Philipson Wine finder du blandt vores udvalg af naturvine også flere certificeret økologiske og biodynamiske vine.

Køb naturvin fra populære vinområder

Hos Philipson Wine finder du et stort udvalg af naturvin fra flere af de helt store vinlande. Vi kan blandt andet byde på spændende naturvine fra populære vinlande såsom Frankrig, Italien, Spanien, Argentina og Tyskland. Her kan vi også bryste os af et udvalg af naturvine fra velkendte vinområder, der blandt andet inkluderer Bourgogne, Toscana, Alsace og Mosel. Det er med andre ord tydeligt at se, hvordan de naturlige vine har vundet indpas blandt vinbønder og vininteresserede, især i de europæiske lande. Har du din favorit, når det kommer til vinområde, har du helt sikkert gode muligheder for at finde en passende naturvin hos os.

Få også naturvin som orangevin

Hos os kan du også købe orangevin som naturvin. Orangevin er ligesom naturvin en ganske ny spiller i vinverdenen og har også opnået stor popularitet blandt det samme publikum, der har forelsket sig i de naturlige vine. Orangevin skiller sig især ud for sin gyldne, orange farve, men fremstillingsmetoden er mindst lige så unik. De orange vine er i bund og grund hvidvin, der er blevet fremstillet på samme måde som en rødvin. Her er mosten fra de grønne druer lagt i kontakt med skallerne. Det er med til at give vinen den særlige farve og karakter, der ikke blot er interessant i udseende, men også smag og aroma.

Stort udvalg af vine til Danmarks bedste priser

Er du også på udkig efter andre typer vine, kan du hos Philipson Wine finde et bredt udvalg af alt fra rødvin og hvidvin til portvin og mousserende vin. Vi er Danmarks største online vinhandel og har vine til alle anledninger og i mange forskellige prisklasser. Samtidig har vi også en masse spændende økologiske vine samt biodynamiske vine. Derfor kan vi med ro i sindet sige, at vi helt sikkert har en vin, der falder i din smag. Se alle vine her.

Vi tilbyder gratis fragt, når du bestiller for for min. 699,-, og du er altid sikret 100% tilfredshedsgaranti. Bestil i dag, så sørger vi for, at du har din yndlingsvin i hænderne inden længe.

Søger du rådgivning og vejledning, kan du altid fange os på telefon +45 70 22 68 88 eller ved at benytte vores kontaktformular.