Du bedes fjerne enten primeur vinen eller den almindelige
Piemonte vin
Piemonte-regionen i det nordvestlige Italien er kendt for sin enestående kvalitet og i særdeleshed sine exceptionelle rødvine såsom Barolo og Barbaresco, men også Barbera og Moscato er højt elsket blandt mange. Hos Philipson Wine finder du et stort udvalg af eftertragtede Piemonte-vine, så du kan forkæle dig selv med en vinoplevelse i verdensklasse.
Rediger Kommentar
Piemonte: Norditaliens højtkronede vinregion
Piemonte-regionen i Norditalien har en rig vinhistorie og kultur, der går tilbage århundreder. Vin er dybt indgroet i regionens livsstil og traditioner, og dette afspejler sig tydeligt i den generelle høje kvalitet, som Piemonte-vine præsterer.
Piemonte udmærker sig internationalt for at kunne præsentere nogle af Italiens ypperste rødvine, hvor især Barolo og Barbaresco er de fremtrædende frontfigurer for regionen. Her finder du et stort antal af eftertragtede vine, som enhver vininteresserde bør have øje for. Piemonte har desuden et stort antal af vine med DOCG- eller DOC-status, hvilket blot er med til at understrege den generelle høje kvalitet, som regionens vine leverer.
Selvom Piemonte er mest berømt for sine rødvine, producerer regionen også nogle bemærkelsesværdige hvidvine. Gavi, lavet af Cortese-druen, er en af de mest anerkendte hvide vine fra området.
Barolo og Barbaresco: Piemontes royale vin-duo
Italien rummer mange vine i den fineste kvalitet, og blandt den øverste klasse finder du Barolo og Barbaresco. Begge typer er om nok to af de mest prestigefyldte vine fra Piemonte-regionen, og både Barolo og Barbaresco er lavet på 100% Nebbiolo. De deler mange ligheder, men har også nogle klare forskelle, både i deres karakteristika som vine og de specifikke områder, de kommer fra.
Barolo kaldes i populære munde for “rødvinens konge” på grund af sin kraftige tanninstruktur, komplekse smagsprofil og sin evne til at ældes smukt i mange år, hvorved den udvikler flere nuancer og en mere balanceret smag. Barolo produceres i en lille del af Langhe-regionen i Piemonte, hovedsageligt omkring byen Barolo. Regionen er kendt for sin unikke jordbund, der bidrager til vinenes særprægede karakter og terroir.
Hvis Barolo er rødvinens konge, så er Barbaresco dens dronning. Barbaresco-vine er normalt mere elegante og delikate i forhold til Barolo. De har stadig tanninerne og kompleksiteten, men de kan være mere tilgængelige i deres ungdom. Barbaresco-vine kommer fra det nærliggende område omkring byen Barbaresco, der også er beliggende i Langhe-regionen i Piemonte.
De mest anvendte druer i Piemonte-vine
Piemonte har en stor diversitet blandt sine druer og producerer en bred vifte af druesorter til vinproduktion. Nebbiolo er uden tvivl den mest berømte druesort i Piemonte og er som nævnt den enevældige drue bag Barolo og Barbaresco. Vine lavet på Nebbiolo er typisk kendetegnet ved en dyb farve, intense tanniner og komplekse aromaer af eksempelvis røde bær, roser, trøfler og tjære.
Udover Nebbiolo producerer Piemonte en bred vifte af andre populære druesorter. Barbera og Dolcetto er to af de mest kendte røde druesorter. Barbera er kendt for sin saftige syre og frugtagtige smag og bruges til at producere populære vine såsom Barbera d'Alba og Barbera d'Asti. Dolcetto-druen giver til gengæld vine med lavere syre og blødere tanniner sammenlignet med Nebbiolo og Barbera, hvilket ofte resulterer i en mere frugtagtig og let drikkelig rødvin.
Af andre nævneværdige druesorter, som Piemonte er kendt for, kan Moscato-druen nævnes. Den anvendes til at lave søde og mousserende vine såsom Moscato d'Asti. Disse vine har oftest karakteristiske aromaer af druer og blomster.
En Piemonte-vin til enhver anledning og måltid
Leder du efter den rette Piemonte-vin til middagen? Regionen byder på et stort og alsidigt vinkort, der gemmer på vidt forskellige smagsoplevelser og vine, der passer til mere eller mindre enhver anledning.
Den kraftige og smagfulde Barolo-vin er ideel til kraftige kødretter som oksesteg, lam, vildt og trøffelbaserede retter, hvorimod Barbaresco er mere oplagt til lyst kød såsom kylling, svinekød, kalvekød og delikate kødretter. Barbera og Dolcetto er begge ganske alsidige vine og går godt til blandt andet pastaretter og oste. Mangler du i stedet en vin, der passer godt til den søde tand? Så er Moscato d'Asti en god ledsager til både frugttærter og lette kager. Uanset hvilken type vin, du mangler, har Piemonte uden tvivl mange gode bud.
Find alle dine favoritvine fra Piemonte hos Philipson Wine
Hos Philipson Wine er vi stolte af at kunne kalde os for Danmarks største online vinhandel. Det betyder, at vi kan tilbyde et stort udvalg af vine i mange forskellige udgaver og prisklasser. Dermed har du naturligvis også gode muligheder for at finde en passende vin fra Piemonte, der falder i netop din smag - og hvis den alligevel ikke gør, tilbyder vi tilfredshedsgaranti, så du altid har mulighed for at returnere din købte vin.
Bestil din Piemonte-vin i dag, og få hurtig hjemmelevering samt fri fragt på alle ordrer over DKK 699,-. Så slipper du for at skulle gå og vente længe på at få dine favoritvine mellem hænderne. Du kan også altid afhente dine bestilte vine i vores store vinbutik i Kokkedal. Naturligvis helt kvit og frit.
Har du brug for rådgivning og vejledning? Så kan du altid fange os på telefon +45 70 22 68 88 eller ved at benytte vores kontaktformular.